Justus Köhncke

‘Doppelleben’ er et ambitiøst forsøg på at få tre svære størrelser til at mødes: Tysk schlager-vokal, disco- og pop-temaer, og den elektroniske musiks beats. Det lykkedes ikke helt. Måske skulle man beherske den tyske tunge for at sætte pris Köhnckes stemme og forstå betydningen af teksterne? Ikke desto mindre dominerer den i sådan en grad, at den er svær at abstrahere fra, og da den forefindes på godt halvdelen af albummet, skæmmes helhedsindtrykket betragteligt.

Der er dog enkelte vokalløse lyspunkter: Førstesinglen ‘Elan’ med et funket minimalt beat og ‘Timecode (Edit)’ som er et ypperligt stykke techhouse. Begge er vinyludgivelser også på selskabet Kompakt, hvilket formentligt illustrerer at Köhnckes fans hellere ser hans talenter brugt i produktionen og ikke bag mikrofonen. Imidlertid rammer han helt rigtigt med vokalen på ‘Schwabylon’, hvor stemmen forvrænges med en vocoder og bare danner omkvæd til humørfyldt disco med spændstige violin-crescendoer. Köhncke får også eksperimenteret med elektroniske klangbunde og melankolsk strenginstrumentering på korte numre som eksempelvis ‘Loreley’ og ‘Mu Arae’, hvilket giver et friskt pust mellem de poppede schlagere.

Albummet er svært at bedømme, da Köhncke er en dygtig producer og der som sådan ikke er noget i vejen med kompositionerne, men vokalen trækker gevaldigt ned. På den anden side, hvis man er til poppet elektronisk musik og tænder på tyske mandestemmer så er ‘Doppelleben’ lige i øjet. En gennemlytning før køb kan under alle omstændigheder anbefales.