Bear in Heaven
Alle ombord og afsted mod det uendelige univers! Bevæbnet til tænderne med flere generationers synthesizere bestiger Brooklyn-trioen Bear in Heaven deres neongrønne rumskib og sætter kursen mod fjerne galakser. Og det med lysets hast.
Der er bestemt ikke sparet på virkemidlerne på bjørnenes nye album. Alt hvad der kan skrues på er skruet på max. Det decideret driver ned ad væggene med ren synthesizerenergi når der virkelig gives los, og de opskruede riffs er akkompagneret af en god håndfuld effekter – gerne overeksponeret rumklang – og nogle tungt producerede disco-rytmer som bund til den absolutte eksplosion.
Jagten på den gode melodi synes ikke altid missionen, og de flygtige kompositioner trækker lystigt lytteren rundt i det uendelige univers, hvilket for det meste er en spændende tur. Alligevel efterlyses ledestjernen i form af de fængende melodier, når man på electro-basheren ’Space Remains’ befinder sig i heftig turbulens af en haglende synthesizer-meteorstorm, eller når den drevne ’World of Freakout’ går i ring uden at komme videre.
Heldigvis rammes der plet flere gange end der misses. ’Cool Light’ er fucking cool med reminiscenser til Digitalism og Hot Chip, og ’Kiss Me Crazy’ rammer med sine voldsomme stadiontrommer og tunge synthesizer-flader plet i enhver popelskers hjerte.
Albummet er en flabet omgang. Så snart man tror lyden er indkapslet, forsvinder den flygtigt videre som en 100-kroneseddel bundet til en fiskesnøre på gaden. For enden sidder bjørnebanden i busken og fniser, men helt ærligt gutter: Så sjovt er det heller ikke i længden.