2018 tegner til at blive et ret så markant år i Karen Marie Ørsteds liv.
Den 19. oktober udgiver hun endelig sit andet album ‘Forever Neverland’, men også dagen i går var speciel. Mandag den 13. august fyldte Mø nemlig 30 år, og et par videoer på hendes Instagram viser noget af fejringen.
I én video viser Mø stolt er hjemmelavet zine frem, som hun har fået i gave af fangruppen Mø Squad, mens en anden viser fejring i fuldt flor med kage, lys, champagne og fødselsdagssang. Og ifølge Møs egen Instagram-beskrivelse en lidt fuld hovedperson.
Selve dagen brugte Mø på at spille koncert på Sziget Festival i Budapest. For man holder jo ikke fri, bare fordi det er ens fødselsdag.
Læs også: Mø jagter friheden (på en båd) i den nye video til ‘Sun In Our Eyes’