Cloroform

Der er noget med nordmænd og skraldemandspunk. De går godt i spænd sammen. Det har Kaizers Orchestra ikke mindst bevist med en fingerflettende kombination af fordrukne sømandsviser, sigøjnermusik, rå punkenergi og lyden af mørbankede olietønder.

Cloroform er deres mindst lige så legesyge fætter, som dog har lyttet mere til beskidt industrial og up-tempo jazz end fuldemandssange og Tom Waits. Men efterhånden med lige så stor succes.

Bag navnet gemmer sig faktisk også et Kaizers Orchestra-medlem, nemlig bassist Øyvind Storesund, der desuden tæller filmmusiker, pianist og forsanger John Erik Kaada og trommeslager Børge Fjordheim.

Og sikke dog denne konstellation stadig formår at kreere misundelsesværdig musik! Her er bidende trommebeats på skiftevis flydende og flænsende guitarer. Her er loungede jazz-passager på edderspændte vokaludbrud. Sunget med tyk, tyk norsk accent.

‘Cracked Wire Open’ er tilmed decideret dansabel flere steder, og man skal langt ud over Skandinaviens grænser for at finde et lige så uforudsigeligt og opsigtsvækkende miks, der tilmed fungerer og charmerer. Det er således ikke helt utænkeligt, at Cloroform har fundet en fjern slægtning i amerikanske !!!, som også dyrker en lettere neurotisk mixture af punk, disko og distinke vredesudbrud -uden hjælp fra jazz’en ganske vist.

Her til lands har vi imidlertid intet, der minder om det, Cloroform trakterer med. Men måske vi burde lade folkeskolens obligatoriske musiktimer være en lidt mere løssluppen affære, hvor smadrede instrumenter og syngegrimt-kanons blev en naturlig del af pensum. For så…