Ham Den Lange

Solodebuten fra Ham Den Lange er ikke en banebrydende rap-udgivelse men tegner alligevel et fint og optimistisk billede af, hvor dansk hip hop står i 2009. Skiven gæstes af et væld af rappere, og produktionerne er delt mellem tre unge Århus-producere, hvilket er et spændende og godt valg.

Der trækkes både på traditionel blærerøvs-rap og den tungsindige misogynisme, vi kender fra Suspekt og Khal Allan. Specielt sidstnævnte er et forbillede på flere numre, dog uden at Ham Den Lange når Khalerens knudemandsrap.

Flere tracks revser Dannevang til ordinære beats, som det efterhånden er vanen i dansk rap, men Ham Den Lange gør det dog med mere selvindsigt end de fleste. Og det klæder rapperen, selvom det dog ofte kammer over i finurlige klichéer. Et af skivens bedste numre er et indblik i ‘Den sorte bog’ – en frisk beretning om alle de damer, de unge rappere laver, med et frækt autentiske beat og et støvet blues-hook.

Jeg ville dog ønske, at Ham Den Langes rygerlunger var blevet mixet ud, for irriterende ofte hives der efter vejret, så de tre små grise frygter for deres pindehus. Nummeret ‘Lykkelige lemming’ kunne have været en fed skildring af hverdagens trivialiteter, men når rappen halser stakåndet efter det dejligt lalleglade beat, lægger det en dæmper på begejstringen.