’Empire’-skuespiller Jussie Smollett til tirsdag blev overfaldet i Chicago. Overfaldet skete klokken to om natten, da Smollett foran en restaurant blev antastet af to hvide mænd iklædt elefanthuer, der spurgte ham, om han var »den der faggot ’Empire’-nigger«, og efterfølgende angreb ham.
TMZ beretter, at de to mænd kortvarigt bandt et reb om Smolletts hals, tævede ham og hældte afblegningsmiddel på ham. De to overfaldsmænd skulle efter sigende have råbt »Det her er et MAGA-land!«, idet de flygtede fra gerningsstedet.
Smollett blev efterfølgende indlagt på et hospital i Chicago, hvor han blev behandlet for sine skader, heriblandt et brækket ribben. Han skulle efter sigende være i bedring og uden for fare.
En uges tid inden overfaldet modtog Smollett, der i medierne har været åben omkring sin seksuelle overbevisning, ifølge TMZ et trusselbrev med ordene: »Du skal dø, sorte bøsse« stavet med udklippede bogstaver.
Læs også: Hvordan er det at være sort i USA? De sjove serier har svaret