The Roots

Snakken har i flere måneder gået på, at The Roots på ‘How I Got Over’ skulle have lagt en blødere stil for dagen for at afspejle lettelsen over at være sluppet af med George Bush. Og der er helt klart sket en markant ændring i deres lyd i forhold til de forrige album ‘Rising Down’ og ‘Game Theory’. På det nye album er lyden mere organisk, tilbagelænet og klassisk The Roots end de aggressive og mørke synthbårne numre, der prægede forgængerne.

Men heldigvis har tekstuniverset ikke ændret sig synderligt. Man kunne have frygtet en ‘happy-go-lucky’-drejning. Men Black Thought og gæster er heldigvis stadig vrede over verdens tilstand og rapper endnu engang om livets usikkerhed og frustrerende kompleksitet. Tjek bare singleforløberen ‘Dear God 2.0’: »If everything is made in China are we Chinese? / And why do haters separate us like we Siamese? / Technology turning the planet into zombies«.

Hofmester ?uestlove har også på forbilledlig vis formået at splejse en hel hær af indierock-artister ind i sit særegne univers. Monsters of Folk lægger genial weltschmerz til førnævnte ‘Dear God 2.0’, Joanna Newsoms nasale vokal lyder forbandet dejlig på et tungt hiphop-beat, og så er det bare blæret at få Dirty Projectors-sangerinden Amber Coffman til at nynne introen til albummet.

‘How I Got Over’ efterlader lytteren i en tilstand af eftertænksom melankoli. Derfor er det virkelig befriende, at albummet afsluttes med den flabede banger ‘Web 20/20’, der giver mindelser om Dizzee Rascals ‘Fix Up Look Sharp’, og ‘Hustla’, der kører en barnegråds-sample gennem auto-tuneren. Respekt til The Roots!