Munck//Johnson

Skaren af danske melankolikere kneb en ekstra tåre tidligere på året, da Wynona meddelte sin opløsning. Og da afskedskoncerten på dette års Roskilde Festival tonede ud, så det for mange ud til at være slut med den særlige tristesse og dybsindighed, som karakteriserede gruppen, mens begrebet ‘nordicana’, der dækkede over den elegante kombinationen af alternativ country og nordisk tungsind, syntes at visne bort.

Men kun for en stund. For to af Wynonas medlemmer, Camilla Munck og Moogie Johnson, har i fællesskab holdt liv i følelserne, hvilket udgivelsen ‘Unlike You’ er et utvivlsomt bevis på.

Trådene fra Wynona hertil er tydelige rent udtryksmæssigt. Den dybe ende af sindet udforskes stadig fint, men denne gang af Muncks tætte og lyriske origami. At hendes vokal nu prydes af egne tekster blotlægger ligefrem en nyvunden indlevelse, som giver pladen et hjertevarmt præg. Og med Johnson som intelligent sparringspartner oser duoen af lun og gennemtænkt dybde, og ‘Unlike You’ placerer sig straks på top ti over oplagte efterårsnydelser.

Der hvor udgivelsen halter lidt, er i den melodiske variation. De elleve sange slæber sig noget trivielt afsted uden egentlig at byde på voldsomt interessante udstikkere. Og netop derfor er der reel fare for, at ‘Unlike You’ ryger over i bunken af tapetmusik – lækker og behagelig, men uden egentlig lytterudfordring.

For folk, der faldt pladask for Beth Gibbons projekt med Rustin Man, er ‘Unlike You’ en sikker vinder, da den læner sig påfaldende tæt op af Portishead-divaens smukke udspil. Blot mere gumpetung og poleret.