Little Yells Alot

Det føles lidt som at være ung i 90’erne igen, når eksiljyderne med det underlige navn spiller god gammeldags alternativ rock, som den blandt andet tog sig ud i Seattle. Og det er faktisk ikke en hel dum følelse. Der er smæk på lyden og masser af fine beskidte, energiske og støjende passager, der gør det svært at sidde stille.

Besætningen er old school: Bas, guitar og trommer. Og det er på mange måder faktisk befriende i en tid, hvor rockmusik helst skal søbes ind i elektroniske hjælpemidler. Foo Fighters, Queens of the Stone Age og faktisk også hedengangne danske Boghandle er foruden den før omtalte Seattle-scene også navne, der popper op i mit hoved som mulige referencer.

Det eneste, man måske kan kritisere, er, at bandets  sangskrivnings-evner desværre er forholdsvis begrænsede. Jeg savner at blive overrasket og væltet om kuld af det uventede. Til gengæld skal bandet have ros for at have lavet en temmelig homogen samling sange, der uden tvivl vil gøre sig godt på live-scenen, hvilket de allerede har bevist ved deres deltagelse i Karrierekanonen 2009. Little Yells Alot har ikke skrevet musikhistorie med deres debut, de har tvært imod tydeligvis ladet sig inspirere af pladesamlingen. Men de har lavet en hæderlig og sej plade, der klæder dem, og det er sgu også en bedrift i sig selv.