Nabiha

De fleste, som allerede har hørt førstesinglen ‘Deep Sleep’, vil vide, at Nabiha bestemt ikke er ude på at revolutionere poppen, og ‘Cracks’ er næsten også så ukontroversiel, som den kan blive. Men med en harmonisk og uskabet stemme og et solidt stykke sangskrivnings- og produktionshåndværk viser hun i samarbejde med producer Carl Ryden en seriøsitet og kærlighed til det glatte stof, der skubber hende forbi størstedelen af de danske kolleger.

Debutalbummet fra den dansk/afrikanske sangerinde bygger tydeligvis på flere forskellige inspirationskilder, og det kræver sin vokal at styre sikkert igennem de mange variationer af popgenren. Stryger-ballader, electro og soul er ved at falde over hinanden for at komme til, men den melodiøse pop er formlen, der får de mange elementer til at hænge sammen. Og selv om ‘Cracks’ sine steder læner sig farligt opad den syntetiske og overglatte tyggegummipop vi kender fra Britney, Miley med flere, redder elegante numre som ‘My Friend’ og ‘Midnight Blues’ Nabiha fra at nærme sig disse damers niveau.

Skulle man med andre ord have glemt, at popmusik godt kan være både seriøs og alsidig, kan man med fordel lade sig overraske her. For når Nabiha er bedst, fristes man faktisk til at tvivle på relevansen i at lede efter nye popstjerner hver fredag i den bedste sendetid, når de tilsyneladende er derude i forvejen.