Hun har turneret med The Polyphonic Spree og Sufjan Stevens, men nu står den 24-årige Annie Clark på egne ben, og på mandag udsender hun herhjemme sit debutalbum som St. Vincent.
»Jeg vidste jo, hvordan jeg ville have, mit album skulle ende med at være, så hvorfor ikke bare gøre det selv?«. Så prompte falder svaret på spørgsmålet om, hvorfor man som solodebutant kaster sig ud i både at skrive, arrangere, synge, indspille og mixe sit album selv, kun med en håndfuld venner til hjælp.
For det er det, den kun 24-årige guitarnymfe Annie Clark, med det guddommelige kunstnernavn St. Vincent, med selvsikkerhed har gjort. Og der er bestemt ingen tvivl om, at hun både ved, hvad hun vil og kan, hvilket skinner lige tydeligt igennem i hendes person som i hendes musik.
Bag den spinkle og yndefulde facade gemmer der sig nemlig en ambitiøs musiker, som ikke kun er en yderst dygtig guitarist, men også en der mestrer det at skabe finurlige kompositioner, hvori det voldsomme og blide smelter sammen med skarpe, sorthumoristiske tekster, der hverken er bange for at bide fra sig eller bide sig godt og grundigt fast. Siden sine teenageår har hun sunget og spillet guitar i et virvar af forskellige mindre bands, samtidigt med at hun har leget med sine egne numre.
»Efter college tog jeg til New York med hele kliche-drømmen om, at det var stedet for mig og min musik. Men der skete bare ingenting. Jeg mistede i stedet fuldstændigt troen på det hele og tænkte, at jeg måtte tage hjem til Texas og blive historielærer«.
Vendt op og ned
Historien om St. Vincent kunne altså lige så let have været endnu en historie i verdens endeløse række af drømme, der aldrig blev til noget. Men, heldigvis, afholdt det legendariske, musikalske storkollektiv The Polyphonic Spree en audition, netop som Annie Clarks håb var slukket og kufferten pakket. Og kun fem dage senere befandt hun sig med sin guitar under armen på vej på Europaturné, som bandets nye guitarvirtuos, i stedet for at være på vej hjem til de texanske stepper.
»Fra det ene øjeblik til det andet blev der vendt op og ned på det hele. Og da jeg pludselig stod på scenen foran et publikum på størrelse med et ocean, vidste jeg, at det eneste jeg ville, var at lave musik. Det er endnu en kliché, men dem er jeg nu engang en sucker for«.
Sene nætter i soveværelset
Det er kun halvandet år siden, at Annie Clark på denne måde for alvor trådte frem i rampelyset. Og siden har hun haft forrygende travlt på den musikalske scene, hvor hun blandt andet har turneret flittigt og indspillet et album med The Polyphonic Spree, været opvarmning for og turnémedlem af Sufjan Stevens’ band og sidst men ikke mindst arbejdet på sit soloalbum.
»Mit album er blevet indspillet sene nætter i mit soveværelse, når jeg har haft et ledigt øjeblik. Måske kommer der noget særligt ud af det? Folk bliver i hvert fald ved med at kalde min musik for avantgarde, hvilket jeg simpelthen ikke forstår. For mig er det bare popmelodier, som er resultaterne af mine krøllede idéer«.
Og krøller eller ej, så har der været nok af musikalske idéer at tage af, da St. Vincent allerede lå inde med gamle demonumre nok til det fuldlængde album, som hun nu er klar til at bryde igennem lydmuren med. Og hun vil uden tvivl efterlade sig et lige så blivende og smukt indtryk, som hendes guddommelige solooptræden gjorde det, da hun tog et åndløst Vega med storm som opvarmning for Sufjan Stevens sidste efteråret.