Dntel

Minimalt og melodiøst, men også til tider sentimentalt, har Dntel kastet sig ud i en genoplivning af klassisk IDM. På hans nyeste udspil ‘After Parties’ møder klare, men blødt anlagte technostrukturer stærke akkorder og melodilinjer. Dette balanceforhold mellem beat og melodi er ophav til såvel pladens perler som brist.

Værket består af to separate ep’er, hvoraf den første er stærkest, men også kortest. Titelnummeret ‘After Parties’ er smuk og præcis minimalisme, hvor et catchy melodispor går hånd i hånd med et veloplagt beat. Det samme gælder ‘Lindsey’, som starter ud med velklingende akkorder, der midtvejs droppes til fordel for et skarpt synth-riff. Til sidst forenes begge elementer i en storladen, men gnistrende klar finale.

På ‘After Parties 2’ fungerer balancen mellem melodi og beat mindre godt. Ofte bliver minimalismen for ambient og akkorderne for blødsødne. ‘Leed’ er for eksempel et interessant tilfælde af sentimental electronica, hvor de store akkorder virker for fremtrædende i samspil med den simple rytme. Det kommer til at lyde som baggrundsmusik til scenen i en rørstrømsk naturfilm, hvor kameraet flyver ud over savannen, og seeren skal gribes af naturens storhed. Lidt for banalt.

Efter hans meget vokalorienterede soloplade ‘Dumb Luck’ og det succesfulde electropop-projekt The Postal Service er det interessant at høre Dntel i sit oprindelige element. Lidt ærgerligt at resultatet ikke er mere innovativt og stabilt.