Adele

Det er en imponerende stemme, den kun 20-årige Adele besidder. Dyb, soulet og med masser af power. Flere medier er da også allerede udråbt den unge sangerinde til ‘den nye’ alt muligt, men skal vi ikke bare nøjes med at sige, at Adele er Adele og så bedømme hende ud fra det?

Det er nemlig ikke fair at sammenligne Adele med alskens koryfæer, for verdenshistoriens store stemmer havde aldrig fået deres plads i musikhistorien, hvis de ikke havde haft de rigtige sange. Og det har Adeles debutalbum ikke.

Intentionerne er ellers gode, og det enkle musikakkompagnement giver masser af plads til den altoverskyggende vokal. Herfra fraserer Adele sig igennem en række groovende, funky sange, der alle er præget af solidt håndværk men slet ikke leverer værdigt modspil til Adeles exceptionelle vokal. Man fornemmer, at energien er brugt på at fremhæve hende og ikke så meget på at skrive stærke og vedkommende sange. Det resulterer i en næsten desperat Adele, der forgæves forsøger at holde liv i de stillestående sange med hele sit vokale arsenal, så det næste bliver for meget af det gode.

Der er dog ingen tvivl om, at Adeles stemme er en enorm gave, som ikke er mange forundt, og hvis hun vil skele mere til devisen ‘less is more’, kan hun blive stor. Rigtig stor.