True Widow

Til tonerne af en groft forvrænget, slæbende guitar, dundrende trommer og en doven narkotisk kvindestemme badet i ekko indleder Texas-trioen True Widow deres nye, andet album med den pompøse titel ’As High as the Highest Heavens and from the Center to the Circumference of the Earth’. Et blytungt album, hvor der kultiveres et stort anlagt, manende musikalsk univers, og hvor det afgrundsdybe lever smukt side om side med det stemningsfulde, uden musikken af den grund bliver diffus at lægge ører til.

True Widow selv færdes i en elegant defineret lydverden, som trækker stærke veksler på tungere rockmusikalske genrer som psykedelisk stoner-rock og repetitiv, mørk doom-metal, men som også indeholder elementer af drone samt sfærisk shoegaze og drømmepop a la Galaxie 500. Den arv videreføres glimrende af disse texanere på nærværende album, hvor der desuden hersker en udsøgt sammenhængskraft mellem albummets ni numre, hvilket tilfører musikken en nærmest hypnotisk kvalitet i passager.

Hør for eksempel åbningsnummeret ’Jackyls’ dystert bugserende rytmik, de apokalyptiske guitarnedslag på ’NH’ samt det tungt tæskende ’Night Witches’. Ja, eller dyrk blot de to forsangeres søvndrukne messesang, der i perioder indhyller lytteren i en trancelignende tilstand. 

Selvom monotonien undervejs truer med at underminere de mange musikalske kvaliteter, kan det ikke benægtes, at True Widow har begået et muskuløst, andet album. Et soundtrack til apokalypsen eller blot et narkotisk drømmesyn? Vælg selv. Det er under alle omstændigheder fremragende.