De amerikanske støjrockere …Trail of Dead er kendt for eksplosive live-optrædener og højtravende akademiske budskaber. Deres nye plade ‘Worlds Apart’ byder lidt overraskende på mere poppet materiale, men de kritiske røster i bandet lever stadig i bedste velgående.
De sidste par år har været specielt hektiske og interessante for de støjende og kaotiske amerikanere i kultbandet …Trail of Dead, som efterhånden dog ikke er så kult mere.
Efter underskriften på en kontrakt med det store amerikanske pladeselskab Interscope i 2002, i forbindelse med bandets forrige plade ‘Source Tags and Codes’, har bandet nemlig fået muligheden for at turnere over hele verden. Og det har åbnet op for perspektiverne blandt bandets medlemmer i flere henseender. Det afspejler sig ikke mindst i resultatet af bandets seneste album ‘Worlds Apart’, som er …Trail of Deads til dato mest tilgængelige og alsidige album.
And You Will Know Us by the Trail of Dead stammer fra Austin, Texas og startede som et vokalensemble, der senere udviklede sig til et decideret eksperiment. De fire studiekammerater og venner Kevin Allen, Neil Busch, Jason Reece og Conrad Kelly ville med udgangspunkt i deres store interesse i kunst og musik forsøge at danne en eksistens og antropologisk enhed, der skulle udtrykke videnskab og humanisme i en form, der reflekterede menneskets historiske udvikling og evne til at kreere kunst, musik og litteratur.
Virker det højtravende og akademisk? Det vil de fleste nok mene. Alligevel har …Trail of Dead en trofast og samtidig voksende tilhængerskare, der synes at følge bandets hver eneste bevægelse.
Og lige siden …Trail of Deads selvbetitlede debutalbum fra 1998 har bandet da også turneret flittigt i både USA og Europa. De voldsomme og ofte ganske vanvittige livekoncerter har ikke mindst været en afgørende faktor for den voksende popularitet, som bandet kontinuerligt oplever. Og bandet er ifølge forsanger, guitarist og tekstforfatter Conrad Kelly da heller ikke hverken færdige med at udvikle sig eller eksperimentere.
»Musikken vokser og udvikler sig stadigvæk i …Trail of Dead. Jeg tænker ikke nødvendigvis på vores seneste plade som en succesfuld plade. Jeg husker ikke engang at have betragtet nogen af vores plader som direkte succesfulde i forhold til at opnå de mål, vi har opstillet. Men vores idealer er virkelig høje. Vi har sat meget høje imaginære mål for hvilken slags plade, det er vi vil lave. En sådan plade vil vi formentlig aldrig kunne lave. Men vi vil altid arbejde os frem imod den. Hvis jeg vidste, hvilken vej vi skulle gå, så var vi allerede gået den vej. Vi leder stadigvæk«, fortæller Conrad.
Verdener til forskel
Inkarnerede fans vil måske kalde ‘Worlds Apart’ et skridt i den forkerte retning. Andre vil måske nærmere kalde det for en naturlig udvikling, at bandet søger nye veje i sin konstante udvikling. Men de kritiske og reflekterende røster i bandets tekster og udtalelser til pressen, som …Trail of Dead er så berygtede for, lever fortsat i bedste velgående.
Dykker man ned i teksterne på ‘Worlds Apart’, så springer en tydelig vrede og indignation over det amerikanske samfunds udvikling i øjnene. Men Conrad Kelly afviser at være en vred mand længere.
»En af de ting vi altid har kæmpet med at opnå igennem vores musik er oprigtighed. Oprigtighed med følelserne – oprigtighed med hvad man føler, og hvad man kan lide. Og tidligere var jeg nok mere vred og frustreret. Jeg var ung, fattig og kæmpede stadigvæk som en kunstner, så de ældre sange sprang ud af de følelser. Men jeg er ikke en særlig vred person længere, så det vil ikke være rigtigt at skrive musik, der lyder vredt. I stedet gør jeg en stor indsats for at skrive musik ud fra mine aktuelle følelser, og det resulterede i sange med en mere melodisk fornemmelse«, siger Conrad.
Den amerikanske militære offensiv har inden for de seneste år samlet en sand storm af amerikanske bands og artister, der udtrykker deres vrede imod Bush og hans administration. Men Conrad afviser, at …Trail of Dead er politiske i den henseende.
»…Trail of Dead er ikke politiske på den måde, som man normalt tænker politisk. For mig er politik høflighed, og politik handler om den måde, man behandler alle mennesker omkring sig på. Det er der ordet oprinder fra. Så politik starter efter min opfattelse derhjemme. Det starter med, om du vil være ordentlig overfor dine medmennesker, eller om du vil være et røvhul. Mange af vores budskaber har at gøre med musik og ikke med mennesker overhovedet. Det har at gøre med kunst, om at udtrykke sig selv og om at leve sit liv som en udtryksform«.
»Jeg synes problemet med denne tendens for politiske udtryksformer lige nu er, at vores land er enormt polariseret. Skulle man falde på den ene eller den anden side af hegnet, så vil man helt basalt skille sit publikum i to lejre. Og vi laver ikke musik for et bestemt publikum frem for et andet. Vi laver musik for alle mennesker«, siger Conrad Kelly.