Fink

Kan en kunstner virkelig gå fra at være dj, en del af technoscenen og remixer til dybfølt singer/songwriter? Ja, det lyder umiddelbart som en aprilsnar, men det er ikke desto mindre det, som Fin Greenal aka. Fink har gjort.

I flere år turnerede han overalt i verden som efterspurgt dj med alle de rette beats, men en altoverskyggende appetit på alle former for musik fik Fink til udforske nye måder at udtrykke sig på musikalsk. Det har nu resulteret i albummet ‘Biscuits for Breakfast’, der må betegnes som en meget succesfuld overgang fra den ene genre til den anden.

Fra start til slut er albummet nedbarberet, intim og stemningsmættet, og det på trods af det faktum, at ikke alle numre er lige interessante. Og på trods af den simple sang- og musikstruktur spænder Fink vidt og præsterer både det blidt rockende og det cool, lounge-agtige element, som er umuligt ikke at nikke med hovedet til.

Finks lidt dovne og laid-back-agtige måde at synge på er en stor force på pladen og i de bedste momenter bliver vokalen næsten hypnotisk messende, som i ‘Kamlyn’, hvor monotonien hersker og alligevel bliver forbandet melodisk. Oftest bakket op af en akustisk guitar og slæbende trommer træder vokalen helt i centrum på pladen og bliver det absolutte omdrejningspunkt for helhedsoplevelsen.