Keanu Reeves sprang ud fra et højhus 19 gange under ‘The Matrix Resurrections’-optagelser

Keanu Reeves sprang ud fra et højhus 19 gange under ‘The Matrix Resurrections’-optagelser
Keanu Reeves. (Foto: Jeff Kravitz/Getty Images)

Keanu Reeves er en stunt- og kampsportsglad herre. Det har han vist i ‘John Wick’-filmserien, hvor han laver så mange stunts som muligt selv. Og det synes også at være tilfældet i det ventede ‘The Matrix’-reboot.

I anledning af den snarlige premiere på ‘The Matrix Resurrections’ var Hollywood-stjernen for leden gæst i ‘The Late Show’. Her spurgte vært Stephen Colbert blandt andet ind til, hvad der var det vildeste stunt, Reeves udførte i den nye film.

»Springe ud fra en bygning«, lyder svaret prompte. »Jeg vil gætte på omkring 46 etager«.

»Men så meget af filmen er digital – hvorfor fik de dig til at springe ud fra en rigtig bygning?«, spørger Colbert, hvortil Reeves svarer, at de skulle bruge naturligt lys, og at »man bliver nødt til at gøre det rigtigt«.

Reeves forklarer, at han og medskuespiller Carrie-Anne Moss udførte stuntet sammen 19 eller 20 gange over to dage. Sjovt nok siger han også, at han er bange for at bungee jumpe.

‘The Matrix Resurrections’ kommer i biograferne 22. december. Du kan se Keanu Reeves-interviewet i videoen herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af