Det er lige omkring halvandet år siden, at biograferne verden over kunne slå dørene op for den 25. Bond-film, ’No Time to Die’.
Det var måske ikke den bragende succes, man kunne have håbet på, at Daniel Craig ville runde sin 007-karriere af med, men med mastodonter som ’Casino Royale’ og ’Skyfall’ på cv’et ville det næsten også være for meget at forlange, at han sluttede lige så stærkt, som han startede.
Og nu er tiden inde til at genstarte og gentænke James Bond. I sommeren 2022 udtalte producer Barbara Broccoli, at de nok var små to år fra at begynde produktionen på den næste æra af superspionen, da det både kræver den rigtige ide, tilgang og, frem for alt, skuespiller.
I mellemtiden går rygterne i både øst og vest: Hvem bliver den næste skuespiller til at trække i smokingen?
Her er mine bud som inkarneret Bond-entusiast:
De tre usandsynlige
Idris Elba
Man skal have boet under en sten de seneste to-tre år, hvis ikke man har hørt rygterne svirre om, at Idris Elba var den udpegede arvtager til 007-rollen efter Craig. Og det ville være svært at finde nogen, der var større tilhænger af den teori end undertegnede.
Elba har et gudsbenådet talent for at virke både intimiderende og følsom på samme tid. Han udstråler gravitas og gennemslagskraft, og har man set ham i nogle af hans mest kritikerroste roller, som John Luther i den britiske krimiserie ’Luther’ eller Stringer Bell i ’The Wire’, er man ikke i tvivl om, at han har kapaciteten og evnen til at bære sin egen franchise.
Som prikken over i’et har vi lige set ham brillere som Bloodsport i James Gunns ’The Suicide Squad’, som, hvis man kniber øjnene lidt sammen, er en slags DC-udgave af James Bond.
Men Idris Elba er simpelthen ældet ud af rollen. Roger Moore var i en fornem alder af 45 den ældste skuespiller til at påbegynde spionkarrieren, og hertil må Idris lægge fem år oveni hatten. Jeg ved godt, at den gennemsnitlige pensionsalder er steget gevaldigt siden 1973, og jeg ved også godt, at den moderne spion nok afhænger mere af et hurtigt modem end en hurtig coopertest, men hvis han skulle medvirke i mindst fire Bond-film, og hvis der gik, optimistisk set, tre år mellem hver film, så ville han være godt oppe i 60’erne, før han lagde PPK’en på hylden.
Det virker, desværre, enormt usandsynligt, at Idris Elba bliver den næste Bond. Men på den anden side – Keanu Reeves er 59, og man kan næppe påstå, at han stod stille i ’John Wick 4’.
Lashana Lynch
Mange ville stemme på Lashana Lynch som den næste Bond-skuespiller, om end det så skulle være i en form for spin-off, hvor det snarere er 007-titlen, hun overtog – hvilket hun jo allerede gjorde for en kort bemærkning i ’No Time to Die’.
Den 35-årige britiske skuespiller har endnu ikke et kæmpe bagkatalog af film på cv’et, men hun er unægtelig en dygtig skuespiller, og med velmodtagne actionbaskere som ’Captain Marvel’ og ’The Woman King’ på sit demo-reel ville det være fjollet at afskrive hende som en potentiel kandidat til at føre MI6 ind i en ny tid.
Det bliver dog hurtigt kompliceret, hvis man nærstuderer nogle af de ting, Bond-producer Barbara Broccoli har sagt de seneste par år.
For det første lyder det ikke, som om den næste Bond-film fortsætter i samme univers som ’No Time to Die’. Det bliver en komplet reboot, a la det vi så i 2006 med ’Casino Royale’.
For det andet er det blevet gjort ret klart, at vi ikke kommer til at se en kvindelig Bond inden for den nærmeste fremtid: »Jeg tror, det bliver en mand, for jeg synes ikke, at en kvinde skal spille James Bond. Jeg mener, at man skal skabe karakterer til kvinder i stedet for at få kvinder til at spille mandlige roller«, har Broccoli sagt.
Og det kan man jo mene, hvad man vil om, men det lader i hvert fald til, at så længe Barbara Broccoli står bag roret, så er en Jane Bond ikke på to-do-listen.
Tom Holland
Tom Holland er, må jeg blankt erkende, ikke en kandidat, jeg selv er stor tilhænger af. Han er en formidabel Spider-Man og en … udholdelig Nathan Drake. Men det er umådeligt svært at visualisere ham som den stilede, kompromisløse MI6-agent – selv hvis man gik helt tilbage og startede med en purung James Bond.
Han emmer simpelthen for meget af kæk, ung knejt i charmerende ubalance. Han er sød og bedårende, men man kan bare ikke caste en hundehvalp som statens nådesløse hitman.
Han får plus-point for rollen som Alvin i ’The Devil All the Time’, hvor han gjorde sit for at bryde ud af sin egen stereotype, men der er altså lang vej at gå endnu.
Ikke desto mindre står han faktisk på adskillige lister over en potentiel James Bond. Jeg forestiller mig dog, at det er mere ønsketænkning for visse fans’ vedkommende end et realistisk bud – men hvis nu Broccoli i en ayahuasca-hallucination indser, at Holland er det oplagte valg, så skal det ikke hedde sig, at jeg ikke lige fik smuglet ham med på min liste.
De tre interessante
Cillian Murphy
Jeg har svært ved at forestille mig, at der findes en eneste person derude, der ikke er kæmpe Cillian Murphy-fan, for hold nu kæft en karriere han har haft.
Det første, jeg så ham i, var nok den fænomenale zombiegyser ’28 Days Later’, men det var som Scarecrow i ’Batman Begins’ og Robert Capa i ’Sunshine’, at jeg virkelig begyndte at lægge mærke til ham. Sidenhen har han også udmærket sig i film som ’Inception’, ’The Party’, ’Free Fire’, ’Dunkirk’ og, ikke mindst, den storroste gangsterserie ’Peaky Blinders’, hvor han i rollen som Thomas Shelby gør det soleklart, at James Bond ikke ville være uden for hans rækkevidde.
Han ville dog være et usædvanligt valg som den næste Bond-skuespiller. Ikke fordi hans talent ikke ville kunne bære rollen, men simpelthen fordi han ikke udstråler »klassiske Bond«.
Murphy besidder en kinetisk energi, der gør ham næsten hypnotiserende spændende at iagttage, og en dybde og alvor, der egner sig enormt godt til alt fra Shakespeare til Nolans kommende ’Oppenheimer’. Men den joviale karisma og snobbede charme, som praktisk talt er en del af Bonds skelet, har vi sjældent fået fra ham.
Og det er dét, der gør ham til en interessant kandidat. For nogle af de absolut mest fængende præstationer er dem, der opstår, når en skuespiller spiller mod sin egen type (bevismateriale 1: Heath Ledger som Jokeren).
Så at se Cillian Murphy, med et kitschet arsenal af gadgets i baglommen, levere halvdårligere oneliners, mens han forfører og likviderer til højre og venstre, iført en klassisk smoking fra Savile Row … count me in.
Regé-Jean Page
Siden 2020 har Regé-Jean Page været en af de mest eftertragtede skuespillere i Hollywood. Der var ikke et øje tørt, da han indtog scenen som Simon Basset i den Jane Austen-inspirerede Netflix-serie ’Bridgerton’, og for nyligt leverede han en strålende præstation i den overraskende underholdende ’Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves’. Og hvordan kan man glemme hans medvirken som ’wedding guest’ i ’Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 1’?
Men udover det kan man vist godt påstå, at han endnu ikke helt har bevist, at han besidder det eftertragtede staying power i filmland.
Med det sagt er han utvivlsomt charmerende og populær blandt de yngre generationer. Og det er måske lige netop dét publikum, den næste inkarnation af James Bond kommer til at henvende sig til. Og så gør det bestemt ikke noget, at han har en anden hudfarve, end hvad vi har været vant til de sidste 60 år – det kan godt være, vi ikke får en kvindelig Bond, men en mørk Bond må da efterhånden være på dagsordenen.
Page lader ikke selv til at sætte synderligt meget lid til rygterne, men er om ikke andet godt tilfreds med, og stolt over, nomineringen fra sine fans.
Paul Mescal
Paul Mescal var at finde på de forreste rækker til årets Oscar_show, og selvom han ikke løb med sejren, så er hans nominering til Bedste mandlige skuespiller for ’Aftersun’ et tydeligt symptom på den Mescal-mani, der har floreret de sidste par år.
Hans gennembrud var som Connell i filmatiseringen af Sally Rooneys fænomen ’Normal People’, og to år senere leverede han en kraftpræstation som den unge far Calum i A24-filmen ’Aftersun’. Her leverede han en underspillet sårbarhed og kompleksitet, hvis lige jeg sjældent har oplevet, og hermed gjorde han sig til en af de mest indbydende kandidater til Bond-rollen – netop fordi han er så uoplagt et valg.
Bond er, typisk, ikke dybsindig eller følelsesladet eller skrøbelig eller sårbar. Men hvis vi skal i gang med at genopfinde ham, så ville Mescal være et fantastisk bud på en helt anden slags Bond – en der ikke virker usårlig, men tværtimod tynges af det, han oplever.
En Bond, der mærker verden og sin egen dødelighed.
De tre favoritter
Henry Cavill
Hvis man har set den enormt undervurderede ’The Man From U.N.C.L.E.’, er man ikke et sekund i tvivl om, at Henry Cavill ville passe som fod i hose i rollen som James Bond. Og så er han ovenikøbet 39 år gammel, hvilket vil sige præcis ét år yngre, end den tilsigtede aldersgrænse efter sigende skulle være.
Med gigantiske roller som Superman, Sherlock Holmes og witcheren Geralt under bæltet, er det næsten fjollet at lede videre – det står da soleklart, at Henry Cavill må og skal være den næste 007.
Eller hvad. Jeg har mine tvivl.
Det største problem med Henry Cavill er nok, at han er for oplagt. Det er det nemme valg. Han har endda allerede været runner-up til rollen for lige knap 20 år siden. Jeg tror, at langt de fleste, Broccoli inkluderet, er enige om, at han ville være formidabel i rollen. Men han ville ikke genopfinde den.
Og lige netop derfor tror jeg endnu engang ikke, han får lov til at løbe med rollen.
Aidan Turner
Aidan Turner ligner bare James Bond. Han har karisma og charme ad libitum, og så gebærder han sig med en selvsikkerhed og indre styrke, som er en ideel blanding af Ian Flemings litterære Bond og den film-Bond, vi kender fra særligt Sean Connery og Timothy Dalton.
Navnet siger måske ikke de fleste (danskere) noget, men man har højst sandsynligt lagt mærke til ham alligevel – enten som dværgen Kili i ’Hobbitten’-trilogien eller som Ross Poldark i det britiske historiedrama ’Poldark’.
Han er bestemt ikke nogen Hollywood superstjerne, men det samme kunne man jo sige om Daniel Craig i sin tid. Eller Sean Connery eller Roger Moore eller George Lazenby eller Timothy Dalton eller Pierce Brosnan. Det er faktisk lidt af en tradition at udpege en knapt så verdenskendt skuespiller til Bond-rollen (endnu en streg i regningen for Cavill).
Aidan Turner er, på sin vis, lidt af en underdog i kapløbet – men lige præcis derfor kunne han, nærmest paradoksalt, være et oplagt valg.
Aaron Taylor-Johnson
Aaron Taylor-Johnson er det nyeste navn på Bond-hitlisten, og han er bestemt ikke kommet sovende til nomineringen.
De fleste kender ham nok som den følelsesløse Dave Lizewski aka Kick-Ass fra Matthew Vaughn-filmen af samme navn eller som Pietro Maximoff aka Quicksilver fra Marvel-universet eller som Ford Brody fra Godzilla-rebooten.
Og hvis jeg bare stoppede min opremsning her, så ville det nok være svært at overbevise nogen om, at han er som skræddersyet til den eftertragtede Bond-rolle. Men i 2022 blæste han os bagover i rollen som lejemorderen Tangerine i David Leitch-filmen ’Bullet Train’.
Tangerine er en karakter, der er noget nær det diametralt modsatte af den småakavede, kejtede Kick-Ass, som satte Aaron Taylor-Johnson på kortet for 13 år siden. Han er kølig, sarkastisk, ubarmhjertig – men med lige præcis nok humor og samvittighed til at gøre ham sympatisk, trods sine lejemorderiske tendenser.
Johnsons evidente udvikling – eller måske bare udforskning – af sit skuespiltalent var en glædelig og overraskende fornøjelse, og da jeg første gang hørte rygterne om, at han havde været til en slags casting hos Barbara Broccoli, var det, som om et puslespil gik op. Det gav bare mening.
Han er lige præcis anderledes nok sammenlignet med tidligere Bond-skuespillere til at give rollen et friskt pust – men samtidig besidder han tydeligvis den slagkraft og dramatiske råderum, der ville klæde James Bond anno 2023 rigtig godt.
Aaron Taylor-Johnson har i hvert fald, i skrivende stund, min stemme.
Honorable mentions:
Tom Hiddleston: Hiddleston har siden sin pragtfulde præstation i John le Carrés ’The Night Manager’ ligget højt på listen over Bond-kandidater, men hans odds så nok markant bedre ud for fire-fem år siden, end de gør i dag.
Dev Patel: Med et eklektisk cv bestående af film som ’Slumdog Millionaire’, ’Lion’, ’The Personal History of David Copperfield’ og ’The Green Knight’ samt serier som ’Skins’ og ’The Newsroom’ har Dev Patel bevist, at han er en talentfuld ung skuespiller, og han ville nok kunne tilføre en vis seriøsitet og kompleksitet til rollen som Bond.
Richard Madden: Maddens præstation som livvagten David i Netflix-serien ‘Bodyguard’ fra 2018 var en slags blåstempling af skuespillerens Bond-potentiale. Men om han har evnen til at bære så stor en franchise gennem de næste 10-15 år … det ved jeg simpelthen ikke.
Robert Pattinson: Pattinson har, må man sige, virkelig ydet sit for at lægge ’Twilight’-dagene bag sig. På det seneste har han formået at imponere alt fra snobbede filmkritikere til mainstream filmnydere, og særligt efter ’Tenet’ og ’The Batman’ har jeg svært ved at forestille mig, at der ville være nogen, der brokkede sig, hvis hans næste store rolle blev Bond. Om han ville takke ja til rollen, er dog nok mere tvivlsomt.
Tom Hardy: Tom Hardy var i lang tid fanfavoritten som Daniel Craigs arvtager. Han har spillet den sofistikerede Eames i ’Inception’, den brutale Bane i ’The Dark Knight Rises’, den postapokalyptiske enspænder i ’Mad Max: Fury Road’ og den frastødende John Fitzgerald i ’The Revenant’. Han ville kunne tilføre en brutalitet, der kunne overgå selv Daniel Craig, men med sine 45 år er han nok, ligesom flere andre på denne liste, ved at være for gammel til rollen som Bond.