Björk – islandsk invasion med beats og blæsere
Normalt skal man ikke kigge langt efter en weirdo eller to på Roskilde Festival. Men man skal lede længe for at finde en, der overgår Björk i den disciplin. En kunstner, der konstant og konsekvent går nye veje og alligevel aldrig farer vild, selvom den musikalske rejse foregår uden nogen form for GPS. Fra album til album og fra sang til sang med nye udtryk, der umuligt kan undgå at gøre indtryk. I modsætning til hendes egen manglende stedssans på det musikalske landkort, er hendes tourbus heldigvis udstyret med det nyeste navigationssystem, så hun torsdag aften havde fundet frem til Dyrskuepladsen.
Iført en regnbuefarvet kjole, hun kunne have fundet i Anne Marie Helgers klædeskab, indtog hun Orange Scene med ‘Earth Intruders’ sammen med et stort kor i farvestrålende dragter og røde flag på hovederne. Med en stemme, der på skift indeholdt alt, hvad den kan trække af poesi og power, dansede hovedpersonen rundt på bare fødder som en blanding af Trolderik og Anisette fra Savage Rose. Så var stilen lagt, og man kunne kun overgive sig til den modige musikalske invasion, der baserede sig på den Timbaland-producerede del af ‘Volta’ og en samling af de største hits.
På scenen blev Björk bakket op af en hel hær af hornblæsere og andre musikere på alskens analoge og digitale instrumenter – og en gut på noget Jean-Michel Jarre-agtigt teknik med touchscreen. Foran et bjergtaget publikum kom de skiftende stilarter klart til udtryk. Med imødekommende pop-passager i det ene øjeblik og indelukkede avantgarde-sekvenser i det andet. Med storslåede symfonier i det tredje og programmerede rave-rytmer i det fjerde.
Björks fjerde besøg på Roskilde var mere aparte og anderledes end hendes fantastiske finaleshow fra 2003. På trods af musikkens mangfoldighed var det med beats og blæsere som samlingspunkt. Særlig stærkt i lydbilledet stod ‘Army Of Me, ‘Joga’ og ‘Innocence’, der brugte en samplet slagudveksling som beat. Regnen og musikken fra de nærmeste scener forstyrrede dog et par af de stille sange, og derfor var en sindssygt syret techno-version af ‘Hyperballad’ det hårdtpumpede højdepunkt. Hun sluttede af med den anarkistiske ‘Declare Independence’, der efter sigende er dedikeret til Grønland og Færøerne, men samtidig også en erklæring af hendes egen uafhængighed af alt der hedder takt og tone i musikkens verden.
Som 41-årig er Björk stadig ligeså uregerlig som en tvær teenager, men hun bliver kun mere unik, jo mere musik hun laver, og jo flere koncerter hun giver.