Massive Attack – intens stemning

Det er ikke så djævelsk lang tid siden, at Massive Attack udgav et opsamplingsalbum. En stribe sange, der trods åbenbare forskelligheder i gruppens udvikling, bærer kraftigt vidnesbyrd om et band med helt særegen status. Et imponerende bagkatalog, som de fredag aften skulle sætte tyk streg under i Forums vidde rammer.

Efter optrædener med Under Byen, Spleen United og The Cardigans af udmærket kaliber, besteg de scenen med deres massive lyd. Et inferno af tung, tung bas, stramme trommer og dystre keyboards bar de forskellige sangere fra kollektivet frem. En ting er den legende lette smukhed i sangene på stereoanlægget derhjemme, en anden er den intense stemning, de meget bastante beats indhyller publikum i live.

For de mange blandt publikum hvor triphoppens mørke sider har spejlet sig i Massive Attacks lyd, var der smæk for skillingen i den intense time som koncerten varede, til trods for at adskillige sange manglede i sættet (eksempelvis ‘Karmacoma’ og den nye perle ‘Live With Me’). Fra hvor jeg stod var det nærmest umuligt at sætte en finger på lyden, der bragede kompakt ud fra den store scene med de mange små dioder, der summede i et lyshegn bag gruppen. Det blev til adskillige velplacerede giftpile af hiphop beats, der satte sig i alle kroppens porrer i numre som ‘Butterfly Caugt’ og ‘Angel’.

Det hele toppede dog skudsikkert i ekstranumrene med ‘Inertia Creeps’ og ‘Unfinished Sympathy’, som allerede i 2006 må have klassikerstatus. Skal man sætte fingeren på noget, er det måske netop at numrene lød så stramt og rent som på pladerne, og at det for det meste var de kvindelige sangerinder, der trådte en ekstra tand op og gav koncertoplevelsen den vigtige tredje dimension.