De La Soul – en fantastisk fest

Med 17 år på bagen og flere album end man kan tælle på én hånd, var der lagt op til noget af en koncert fredag aften på Store Vega. De La Soul fik bevist, at de er en af hiphoppens mest langtidsholdbare grupper, og med hjælp fra et utroligt veloplagt publikum fik de fyret op under en fantastisk fest.

Koncerten startede i ‘Native Tongues’ ånd, hvor Pasemaster Mase alene bag pulten gav en hyldest til kollegerne fra A Tribe Called Quest. Det skulle vise sig at være en perfekt start, der fik publikum et par år tilbage i tiden, og vi kom alle sammen i den rette stemning. Så det var lige til for Posdnous og Trugoy at træde ind på scenen. De La Soul tog os, igennem et næsten to timers show, på en historisk rejse fra klassikeren ‘3 Feet High and Rising’ til deres seneste udgivelse ‘The Grind Date’, hvor alt fra ‘Ring, Ring, Ring’ til ‘Stakes Is High’ blev spillet, så ingen gik hjem skuffet.

De La Souls energiske optræden kræver et medlevende publikum, og denne aften kunne de ikke bede om mere. Selv om bassen til tider overdøvede deres rim, så gjorde det faktisk intet, for De La Soul formåede noget af det vigtigste ved en live koncert nemlig at fange publikum og gøre det til en uforglemmelig fest.

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af