Geeza – fusede ud i det støjende ingenting

Fredag aften lagde Rust lokale til koncert med gadedrengen Geeza, der fejrede den snarlige udgivelse af debutalbummet ‘This Is Beyond Criticism’. Dørene blev åbnet klokken 21, men først to timer og tre kvarter efter indtog Geeza scenen. Rust var på dette tidspunkt fyldt, og forventningerne var høje, ikke mindst efter pragtpræstationen på Roskilde festivalen en lille måned forinden, hvor kombinationen af rock, punk, electro og house gik op i en større helhed.

Med sig på scenen havde han som sædvanlig medbragt en mindre skare af musikere, der igen fyrede den af og gjorde deres til, at der kunne danses og festes igennem. Men det helt store brag blev det aldrig. Dertil var især lyden for dårlig. Allerede i første nummer havde Geeza problemer med at høre sig selv, og selvom det måske blev bedre, blev det ikke os på gulvet forundt at høre de forskellige vokaler i tilstrækkelig grad. Det meste forsvandt i en støj, der desværre varede koncerten ud.

Det lille spillested, som Rust trods alt er, synes ikke denne aften at være gearet til Geeza. Den mangfoldighed, som hans numre ellers bærer præg af, blev i aften til en ensidig og middelmådig punk-rockkoncert. Det elektroniske element i kompositionerne forsvandt i den dårlige lyd, og publikum kom aldrig for alvor med.

Musikerne på scenen var uhyre levende, men på de kun cirka 35 minutter koncerten varede, var det praktisk talt kun trommeslager og de to guitarister, der kunne høres. Ærgerligt, ikke mindst når man ved hvad, der ellers diskes op med af sang, rap og toasting fra Geeza og de andre på scenen.

Geeza gik amok på kort tid, men det virkede ikke til, at det passede ind fredag aften på Rust. Det beskidte og eksperimenterende hos Geeza fandt aldrig et modspil hos publikum, og ingen kan være tjent med den lyd, der i sidste ende gjorde håbet om et festfyrværkeri til en fuser.