Bloc Party – skær nu ind til benet

Det var som at være til fodboldkamp på et propfyldt Store Vega. Stemningen var i top, og der blev sunget med og klappet i takt. Forsanger Kele Okereke var glad og ukrukket og lod til at nyde at spille for et meget taknemmeligt københavner-publikum. To gange blev Bloc Party kaldt ind til ekstranumre af et sultent publikum.

Et nævneværdigt moment i den lange koncert var opførelsen af ‘Ion Square’ fra Bloc Partys seneste udgivelse ‘Intimacy’. På det nummer skruede Bloc Party klædeligt ned for dramatikken og lod melankolien snige sig ind fra højre. Her stod jeg med en fornemmelse af, at briterne endelig havde skåret ind til benet og fundet deres læst.

På ‘Intimacy’ har Essex-bandet bevæget sig over i et mere elektronisk lydbillede, men live får det en helt anden rocktyngde. Det klæder Bloc Party at give den gas med rockguitaren. Kvartetten kan nemlig have tendens til at gøre arrangementerne en anelse mere komplicerede, end de behøver at være. På seneste udgivelse har det således taget en ubehagelig drejning over i en Prodigy- og Chemical Brothers-agtig instrumentering.

Bloc Partys problem er, at de ikke rigtig kan finde ud af, om de er et fuldblods rockband eller et electrorock-band. Både aggresive elektropunkede synthgodter og den evige rockguitar finder vej til samme sange. Men kendsgerningen er, at de fire briter lyder bedst, når de vælger side.