Amadou & Mariam – ekstravagant afropop

Når det kommer til afropop, er Amadou & Mariam de største. Damon Albarn er fan, Manu Chao er fan, og det var der adskillige tusinde andre under Arenas teltdug, der også enten var eller blev. For med den blinde maliske duos arsenal af gode popsange, var det et fremragende udgangspunkt for en fest.

På papiret kunne showet synes lidt vulgært. Oveni de i forvejen feststemte sange var der dansere, et hav af svulstige basfigurer og keyboardmelodier, utallige trommesoli og ligeså utallige soli fra Amadou Bagayokos skinnende guldguitar. Men det blev udført så overlegent og med så megen glæde, at det ikke gjorde det mindste – faktisk tværtimod. Bagayoko er en imponerende guitarist, og duoens vokaler blev derudover bakket op af et fremragende backingband, der især udmærkede sig ved en afsindigt funky trommeslager.

De kunne deres kram, og publikum var med. Der blev klappet i takt, danset, smilet og sunget med på sange, de færreste kendte. Koncerten led en anelse under, at mange af sangene er så ens, at de kan være vanskelige at skille fra hinanden. På den anden side er de alle sammen så gode, at man kunne have tilgivet langt mindre afveksling. Der var lagt op til fest, og en fest blev det.