Jaga Jazzist – ørerne i maskinen
Der er noget galt med titlen på Jaga Jazzists nye album ‘One-Armed Bandit’. For den her flok norske kleptomaner har ikke kun én men faktisk 18 arme, som de bruger til at gå på rov i alverdens musikalsk modstridende genrer. I hænderne på de ni nordmænd bliver de mange tyvekoster på magisk vis stykket sammen til berusende og forunderligt progressive instrumentale minisuiter, der skylder ligeså meget til Frank Zappa og Tortoise som til Richard Wagner og Miles Davis.
Da bandet torsdag aften indtog scenen på Lille Vega, var det til en scenografi inspireret af de spillemaskiner, der har givet navn til deres nye album. Omringet af store gule klokker, lysende kirsebær og blinkende 7-taller tog de hul på en næsten to timer lang koncert med en række numre fra førnævnte nye langspiller. Og live fremstod det nye materiale endnu stærkere end på hjemmestereoen. Sange som ‘Bananfluer overalt’, ‘Toccata’ og ‘Touch of Evil’ fik tilført en ekstra tyngde, og alene det at kunne overvære sangene blive fremført live i noget nær perfekte lydrammer var en stor attraktion i sig selv.
Selvom hele bandet mestrer et væld af instrumenter hver i sær, var det dog trommeslageren Martin Horntvedt, der ofte løb med opmærksomheden. Han er musklen og indpiskeren i det velsmurte maskineri. Karismatisk med stort rødt Simon Spies-fuldskæg behersker han trommesættet som de færreste. Hans spillestil inkorporerer alt fra jazz og drum’n’bass til afrobeat og komplekse beatstrukturer, der nærmest kræver en ph.d. i matematik at følge med i.
Når ni mand giver den fuld gas på hvert deres instrument, er der rigtig meget lyd at forholde sig til, men heldigvis formåede Jaga Jazzist næsten hele vejen at dosere virkemidlerne, så man ikke blev udmattet før tid. I stedet kunne man bare imponeres af dette særdeles originale ensemble, mens man frydede sig over at have fået ørerne i den norske musikmaskine.
