Leonardo DiCaprio klar til at spille præsident for Scorsese

Leonardo DiCaprio klar til at spille præsident for Scorsese

’Gangs of New York’, ’The Aviator’, ’The Departed’, ’Shutter Island’ og senest ’The Wolf of Wall Street’.

Leonardo DiCaprio og Martin Scorsese har et tæt samarbejde, og står det til DiCaprio, bliver deres næste fællesprojekt en biografisk film om den tidligere amerikanske præsident Theodore Roosevelt.

DiCaprio har forsøgt at få sat projektet i produktion i mere end et årti, og nu hvor ’The Wolf of Wall Street’ hurtigt er blevet en økonomisk succes, håber skuespilleren at ride videre på bølgen og få filmen finansieret. Historien skal angiveligt følge Roosevelt fra barndommen til præsidentposten.

Scorsese har dog først sit store drømmeprojekt ’Silence’ i støbeskeen og arbejder samtidig på gangsterfilmen ’The Irishman’ med Robert De Niro samt en biografisk film om Frank Sinatra.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af