Jesse Pinkman måske med i ’Breaking Bad’-spin-off – bitch!

Jesse Pinkman måske med i ’Breaking Bad’-spin-off – bitch!
Foto: Frank Ockenfels 3/AMC

Skuespilleren Aaron Paul, der fik sit gennembrud som den heftigt bandende Jesse Pinkman i ’Breaking Bad’, har talt med seriens skaber, Vince Gilligan, om at medvirke i den kommende spin-off, ’Better Call Saul’.

’Better Caul Saul’ skal handle om den mildest talt korrumperede advokat Saul Goodman. I ’Breaking Bad’ mødte Jesse Pinkman ikke Saul, før Walter White bragte dem sammen, og det betyder, at de to karakterer nok ikke kommer til at være med i de samme scener. Men det skal seriens bagmænd såmænd nok finde en løsning på.

»Vince Gilligan har skabt min karriere, så jeg skylder ham alt. Det kunne være virkelig sjovt at vende tilbage til Jesse i hans tidlige dage«, siger Aaron Paul til AP.

Læs også: ‘Breaking Bad’-bagmand finder første stjerne til ny serie

En anden af ’Breaking Bads’ store biroller, Jonathan Banks, der spillede håndlangeren Mike Ehrmantraut, er også allerede på rollelisten til ’Better Call Saul’, der forventes at få premiere til november.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af