Nu får du alligevel mulighed for at se Terry Gilliams sci-fi-film

Nu får du alligevel mulighed for at se Terry Gilliams sci-fi-film

Forleden nævnte vi Terry Gilliams ’The Zero Theorem’ som en af de film, vi forlanger får dansk premiere. Og minsandten om vores bønner ikke er blevet hørt!

I hvert fald annoncerer CPH PIX-festivalen i dag, at de er lykkedes med at få filmen på programmet i allersidste øjeblik.

Det er fantastiske nyheder, for filmen ser umanerligt spændende ud. Har man set ’Brazil’ og ’12 Monkeys’, ved man, hvad Terry Gilliam formår i science fiction-genren, og med Christoph Waltz i hovedrollen og Mélanie Thierry, Tilda Swinton og David Thewlis som supplement kan det umuligt gå helt galt. Filmen handler om en genial videnskabsmand, der sætter sig for at undersøge, om der er en mening med livet. Intet mindre.

Se traileren her.

Læs også: 10 film, vi kræver til Danmark

Læs også: Årets CPH PIX-program er på gaden

Læs også: Oplev Loke Rahbek live i biografen under PIX

Læs også: Gilli får sin første filmhovedrolle

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af