Bryan Singer udtaler sig for første gang om sexmisbrugsanklager

Bryan Singer udtaler sig for første gang om sexmisbrugsanklager

Bryan Singer er den mest prominente filmperson i den tidligere skuespiller Michael Egans anklager om seksuelt misbrug af unge drenge i Hollywood.

Singers advokat har tidligere udtalt, at anklagerne er løgnagtige og timet til at skade premieren på ’X-Men: Days of a Future Past’, der får premiere over hele verden 22. maj.

Og nu udtaler Bryan Singer sig så for første gang selv om påstandene om, at han skulle have misbrugt Egan, fra denne var 15 til 17 år.

Læs også: Nye sexmisbrugsanklager svømmer ind over Hollywood

»Anklagerne mod mig er uhyrlige, ondsindede og komplet forkerte«, siger han ifølge The Hollywood Reporter i en officiel statement.

»Jeg vil ikke have, at de her fiktive påstande skal aflede nogen som helst opmærksomhed fra ’X-Men: Days of Future Past’. Denne fantastiske film er lavet med kærlighed og er en af de største oplevelser i min karriere. Så i respekt for de ekstraordinære bidrag fra de talentfulde skuespillere og filmfolk, der har været med på projektet, har jeg besluttet ikke at deltage i de kommende medie-events for filmen«, fortsætter han og afslutter:

»Men jeg lover, at når denne her situation er overstået, så vil fakta afsløre det her som den syge, forskruede afpresning, som det er. Jeg vil gerne takke fans, venner og familie for al deres fantastiske og overvældende støtte«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af