Guide: Stephen Colbert for let øvede

StephenColbert

 

Det bliver på én gang vemodigt og spændende, når vi i 2015 skal sige farvel til ’The Colbert Report’ og goddag til ’The Late Show with Stephen Colbert’. Men hvad kan vi vente os af David Lettermans kronprins?

Nogle er usikre på, hvordan Colbert vil fremstå, når han ikke længere spiller rollen som ultrakonservativ tv-vært. Men her vil vi argumentere for, at hans stædige rollespil bare vidner om et komisk talent så alsidigt og uomtvisteligt, at han kun kan blive en succes.

Se de fem videoer, der illustrerer den 49-årige komikers mange facetter, på de næste sider.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Gimmick-kongen

Stephen Colbert har demonstreret en uforlignelig evne til at tage sin rolle ud i virkeligheden, væk fra tv-studiet, og denne næse for storstilede gimmicks vil han forhåbentligt tage med i sit nye job.

I 2010 besøgte han for eksempel den amerikanske kongres for at aflægge vidnesbyrd på vegne af United Farm Workers, der ville aflive myten om, at illegale indvandrere stjæler amerikanske jobs.

»This is America. I don’t want a tomato picked by a Mexican. I want it picked by an American, then sliced by a Guatemalan and served by a Venezuelan in a spa, where a Chilean gives me a Brazilian«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Komiker ind til benet

Emmyen for bedste mandlige hovedrolle i en komedieserie tilfaldt i 2007 Ricky Gervais for hans rolle i ’Extras’, men da Stephen Colbert og hans gamle ven Jon Stewart finder ud af, at Gervais ikke er i huset, må de finde på et alternativ.

Klippet viser, at Colbert har humoristisk timing til overflod, også selvom emnet ikke specifikt afhænger af hans rolle som konservativ tv-vært.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det subtile rollespil

Kun ganske få gange i løbet af de cirka otte år, Colbert har kørt ’The Colbert Report’, har han trådt ud af sin karakter. Det er med til at gøre ham til en af de mest uforudsigelige komikere i den moderne medielandskab.

Men da Jon Stewart i 2008 kunne fortælle, at USA havde valgt Barack Obama som præsident, var det et så stort et øjeblik, at selv den ultrakonservative ’Stephen Colbert’ måtte tage en puster og tørre øjenkrogene. Eller også græder simpelthen over tanken om, hvordan hans konservative Amerika vil se ud under kommunisten Obama. Døm selv!

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Politisk provokatør

»It was more boring that watching paint dry, and I know, because I painted the screen of my TV so I wouldn’t have to watch his speech.«

John McCain begik en kæmpe fejltagelse, da accepterede at blive republikanernes præsidentkandidat med en video, hvor han optrådte med green screen bag sig. Det inspirerede Colbert til at slippe fantasien fri og gøre hans tale mere livlig. Klippet illustrerer værtens dristige politiske provokationer, der utvivlsomt vil gøre ham til en yndet skydeskive for landets højreorienterede tv-personligheder som Rush Limbaugh og Glenn Beck.

Fansene på Colbert Nation var i øvrigt friske på idéen, så der findes en myriade af disse Green Screen Challenge-videoer på Youtube.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mediernes vagthund

»There are some people who complain that political discourse in this country has become too polarized and overheated. Well, I hope those people get shot«.

Ligesom Jon Stewart er en af Stephen Colberts styrker hans skarpe satire over det polariserede amerikanske mediebillede. Som her, hvor han som en parodi på kabelstationer som Fox News og MSNBC opsætter en skarp debat om varme politiske emner, hvor deltagerne er Big Bird fra ‘Sesame Street’ og Oscar The Grouch fra ‘The Muppets’.

Læs også: Kommentar – Derfor er Colbert det bedste, der er sket siden…

Læs også: Colbert erstatter Letterman

Læs også: Stephen Colbert svarer på Twitter-hetz i fantastisk udsendelse

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af