HBO satte bremsen i for ’The Wire’-skabers drømmeprojekt

HBO satte bremsen i for ’The Wire’-skabers drømmeprojekt

»Tror du, vi er idioter?« Sådan lød det ifølge manden bag ‘The Wire’ og ‘Treme’,  David Simon, da han mødtes med HBO-ledelsen for at diskutere sit drømmeprojekt om CIA.

Det fortalte han under en paneldebat på årets Tribeca Film Festival i New York.

»Jeg har en historie om CIA, der handler om dets udvikling og derfor også om USA’s udenrigspolitiske aftryk. Jeg har arbejdet på den i otte-ni år, og jeg ville elske at lave den«, sagde han.

Læs også: Manden bag ’The Wire’ skal lave tv-serie om Martin Luther King

Simon forklarede, at den omfattende historie ville spænde over 70 år og derfor ville involvere både en masse CGI og optagelser fra hele verden. I paneldebatten var han ude med riven efter sin tidligere samarbejdspartner og udtrykte, at HBO bevæger sig væk fra at være et kreativt frirum til at se på mulige projekter som et Hollywood-studie.

»Det tyder på, at fjernsynets ’guldalder’ har et loft, hvis de holder øje med bundlinjen og BitTorrent-downloads«, sagde han og parafraserede videre fra sit møde med kanalcheferne.

»Det var fint nok at give ham 20 millioner dollars til ’The Wire’, der ikke havde nogen seere, men tror du, at vi er idioter? Kan vi skaffe James Franco? Hvis vi kan skaffe Franco, kan du få lov til at lave den«.

Læs også: Se inciterende trailer til nye HBO-serie fra ’Lost’-forfatter

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af