Laurence Fishburne: »Folk har forvekslet Samuel L. Jackson og mig i 25 år«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Samuel L. Jackson satte i februar den amerikanske nyhedsvært Sam Rubin godt og grundigt på plads i årets måske mest pinefulde interview, da værten forvekslede skuespilleren med hans kollega Laurence Fishburne: »We don’t all look alike!«, udbrød Samuel L. Jackson (se videoen ovenfor).

Rubin undskyldte bagefter, og Jackson har siden taget episoden med humoristisk overskud, da han viste sig under et pressemøde på ’Captain America: Winter Soldier’ i en t-shirt med påskriften »I’m not Laurence Fishburne«.

Læs også: Tarantino opfører ’The Hateful Eight’ med Samuel L. Jackson

Og nu fortæller Laurence Fishburne til The Guardian, at episoden ikke just kom som en overraskelse for ham.

»Folk har forvekslet Samuel L. Jackson og mig i 25 år, selvom vi overhovedet ikke ligner hinanden. Jeg er så taknemmelig for, at Sam udstillede den journalist, der gjorde det – det var ren morskab«, siger han.

»Jeg bliver ikke fornærmet. For 40 år siden gjorde folk det samme med Dustin Hoffman og Al Pacino, fordi de ikke lignede nogle af de filmguder, der kom før dem«.

Læs også: Fishburne og Mads Mikkelsen i blodig infight i klip fra ’Hannibal’ sæson 2

I interviewet siger han dog samtidig, at der stadig er et stykke vej med den racemæssige ligestilling.

Forholdene er blevet betragteligt bedre for farvede mænd, siden jeg blev født. Men jeg mener, at vi virkelig ville opnå noget, når forholdene bliver bedre for farvede kvinder«.

Laurence Fishburne er snart aktuel i anden sæson af Hannibal, der får premiere på Kanal 5 søndag d. 5. maj.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af