Sean Penn instruerer sin kæreste og Javier Bardem i ny film

Sean Penn instruerer sin kæreste og Javier Bardem i ny film

Med ’The Pledge’ og ’Into the Wild’ har Sean Penn for længst slået fast, at han er en dygtig instruktør med sans for skildringer af de dele af USA, vi sjældent ser portrætteret på film.

Nu vender han blikket uden for landets grænser med sin nye film, ’The Last Face’, der handler om en kvindelig læge, som laver humanitært arbejde i et uropræget afrikansk land. Her møder hun en mandlig læge, og filmen skildrer, hvordan de begge kommer til at stå over for alvorlige moralske udfordringer som led i deres arbejde.

Nu er castet kommet på plads, skriver Deadline.com. I hovedrollen ses Sean Penns egen kæreste, men før man begynder at skrige »nepotisme!«, bør det nok bemærkes, at hun tilfældigvis også er Oscar-vindende skuespiller: Det er nemlig ingen ringere end sydafrikanske Charlize Theron.

Over for hende kommer vi til at se en anden Oscar-vinder, spanieren Javier Bardem. Og for at fuldende det internationale cast er franske Adèle Exarchopoulos, der slog igennem med et brag i ’Adèles liv – kapitel 1 & 2’, udset til rollen som journalist.

Læs også: Video: Trailer til Jon Favreaus madfilm med Downey Jr og Scarlett

Læs også: Video: Se traileren til Zach Braffs første film siden ‘Garden State’

Læs også: Seks ekstreme skuespilforvandlinger

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af