Trailer: Philip Seymour Hoffman i ’A Most Wanted Man’

Instruktion: Anton Corbijn. Medvirkende: Philip Seymour Hoffman, Robin Wright, Willem Dafoe, Rachel McAdams. Premiere: Amerikansk premiere til sommer, dansk premiere uvis.

Tre trailer-tanker:

1. Hvor tragisk det end er, at en af verdens ypperste karakterskuespillere, Philip Seymour Hoffman, døde alt for tidligt, er der noget fortrøstende i, at indtil flere film med skuespilleren er på vej posthumt. I ’A Most Wanted Man’ spiller han en tysk (derfor accenten!) efterretningsofficer, der er på sporet af en mand, som finansierer terrorisme.

2. Filmen – baseret på en John Le Carré-roman – sælges som en relativt mainstream spændingsfilm. Det gjorde instruktøren Anton Corbijns forrige film, ’The American’ med George Clooney, også, og mange blev slemt skuffede. For mere end en klassisk lejemorder-film var den et stemningsfyldt og blændende flot karakterportræt.

3. Hollandske Corbijn slog igennem med Ian Curtis-filmen ’Control’, og han er en instruktør, der kun er grund til at følge nøje. Vi har store forventninger til hans nye film!

Læs også: Se den nye trailer til David Finchers kommende thriller med Ben Affleck

Læs også: Se traileren til Zach Braffs første film siden ‘Garden State’

Læs også: James Franco forfører teenagere i trailer til Coppolas ‘Palo Alto’ 

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af