Trailer: Emma Stone og Colin Firth flirter i ny Woody Allen-film

Instruktion: Woody Allen. Medvirkende: Emma Stone, Colin Firth, Hamish Linklater, Marcia Gay Harden, Jacki Weaver. Premiere: 14. august.

Tre trailer-tanker:

1. Woody Allen har gennem hele sin karriere penduleret mellem tungere, nogle gange decideret eksistentielle dramaer (senest ‘Blue Jasmin’ og ‘Match Point’) og så de mere letbenede komedier. Og der er ingen tvivl om, at hans kommende film, ‘Magic in the Moonlight’, hører til i den sidste kategori.

2. Faktisk ligner traileren noget, Woody kunne forfatte med én hånd på skrivemaskinen og den anden på klarinetten. Der er romantiske forviklinger på en pittoresk europæisk location – denne gang den franske riviera – vittige one-liners, et drys magi og ikke alt for meget på spil.

3. Auteuren vælger atter at matche en midaldrende mand med en langt yngre kvinde – Colin Firth er 28 år ældre end Emma Stone. Det er på ingen måde udsædvanligt i filmens verden, men måske ville Woody alligevel have søgt at bryde mønsteret, havde han på forhånd vidst, at sagen om hans adoptivdatters misbrugsanklager ville blusse op igen.

Læs også: Lena Dunham »væmmes ved Woody Allens adfærd«

Læs også: Anmeldelse af Woody Allen i ‘Fading Gigolo’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af