Video: Julia Louis-Dreyfus og Joe Biden får tatoveringer og gør grin med ‘House of Cards’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Lørdag aften mødtes Barack Obama og den amerikanske presse i festligt lag ved den traditionsrige White House Correspondents’ Dinner, hvor præsidenten vanen tro holdt sit eget lille stand up-show.

Aftenens højdepunkt var dog denne lille video, der var opvarmningen til Obamas tale, og hvor to vicepræsidenter mødes i en veloplagt udflugt i en gul sportsvogn.

Julia Louis-Dreyfus spiller vicepræsident Selina Meyers i HBO’s skarpe politiske satire ’Veep’, og i videoen har hun travlt med at male overskæg på CNN’s White House-reporter Chuck Todd, da vicepræsidentkollegaen fra den virkelige verden, Joe Biden, pludselig er i røret.

Læs også: Anmeldelse af tredje sæson ‘Veep’

Det udvikler sig til en herlig lille roadtrip, der sender flere venlige nik til de store politiske tv-serier. Der bliver spist is med Michelle Obama i Det Hvide Hus’ køkken som i ’The West Wing’, og i et suverænt højdepunkt vender Louis-Dreyfus sig mod kameraet som Kevin Spacey i ’House of Cards’: »Yes, we can all look directly in to the camera, Kevin. The point is, we’re not supposed to«.

Hvem kan have noget imod en reklame for en aktuel serie (’Veep’ kører lige nu på sin tredje sæson), når den er så veloplagt lavet?

Læs også: Louis-Dreyfus går efter præsidentposten i trailer til ny sæson ‘Veep’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af