Bryan Cranston skal spille præsident i Spielberg-miniserie

Bryan Cranston skal spille præsident i Spielberg-miniserie

‘Breaking Bad’-stjernen Bryan Cranston vandt søndag den prestigefyldte Tony Award for sin rolle som præsident Lyndon B. Johnson i det hyldede teaterstykke ‘All the Way’.

Stykket har mange fans, og én af dem er Steven Spielberg, som har set stykket flere gange og nu – ifølge Deadline.com – vil gøre det til en miniserie til tv.

Robert Schenkkans stykke begynder ved mordet på Kennedy og følger Johnson i det første år af hans præsidentembede. Spielberg vil producere serien i sit Amblin-selskab og vil naturligvis have Cranston til at gentage sin rolle som præsidenten. Spielberg har jo i øvrigt en vis erfaring med præsidentportrætter fra ‘Lincoln’, der godt nok var lidt træg, men som havde Daniel Day-Lewis i en pragtpræstation.

Hvornår ‘All the Way’ går i produktion, hvilken kanal serien skal vises på og om Cranston takker ja til tilbuddet, må tiden vise.

Læs også: Spielberg filmatiserer ‘Fantastic Mr. Fox’-forfatter

Læs også: Bryan Cranston som seriemorder i Errol Morris’ fiktionsdebut

Læs også: Spansksproget remake af ‘Breaking Bad’ ser dagens lys

 

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af