På mandag kan det sidste afsnit i ‘Game of Thrones’ sæson 4 ses på HBO Nordic. Og vi er nok mange, der venter os ekstremt meget af sæsonafslutningen. Men nu har David Benioff og D.B. Weiss lige sørget for, at forventningerne bliver skruet helt derop, hvor det næsten ikke kan bære.
I et interview med Entertainment Weekly kalder de finaleafsnittet, ‘The Children’, for »den bedste finale vi nogensinde har lavet, uden sammenligning«.
»Skuespillernes præstationer, Alex Graves’ instruktion, effektarbejdet, Ramin Djawadis nye musik-cues – det hele gik op i en højere enhed i den måske bedste time, vi har produceret. Vi er ufatteligt stolte af ‘The Children’. Og også lidt skræmte af afsnittet, for nu skal vi tilbage på arbejdet med sæson fem og finde ud af, hvordan vi kan toppe det«.
Det er sjældent, man siger det: Men lad det nu blive mandag, for pokker!
Læs også: To ting, forfatteren bag ‘Game of Thrones’-bøgerne gerne ville lave om ved tv-serien
Læs også: 10 grunde til, at du skal se ‘Game of Thrones’
Læs også: Anmeldelse af den nye sæson ‘Game of Thrones’