Verdens første Instagram-tv-serie på vej

Verdens første Instagram-tv-serie på vej

De digitale medier udgør en potentiel bombe under filmbranchen, om end vi endnu ikke har set de helt store gennembrud inden for webisodes eller film skudt på mobiltelefon.

Men eksperimenter er der nok af, og nu ser et hidtil uset af slagsen snart dagens lys.

Tre filmskabere fra New York University vil udgive deres serie ’Artistically Challenged’ på Instagram i 32 dele med start den 1. juli. Det skriver Engadget.

Selvom ’Artistically Challenged’ er tilegnet de små mobilskærme er den ikke skudt med en iPhone, men med et DSLR kamera og et crew på over 25 elever fra universitetet. I en af hovedrollerne er Sonja O’Hara, som ses på billedet ovenfor.

Serien vil løbe over 32 afsnit af blot 15 sekunder, det vil sige en samlet spilletid på otte minutter. De første syv afsnit af ’Artistically Challenged’ udgives 1. juli, og du kan følge med i serien på skabernes Instagram.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af