Premiere: Se den allerførste trailer til ‘Fasandræberne’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jussi Adler-Olsen-filmatiseringen ‘Kvinden i buret’ blev sidste år én af de helt store biografsucceser, og forventningerne til efterfølgeren er således enorme i et filmår, hvor billetsalget til danske film har været rædderligt.

‘Fasandræberne’ får premiere 2. oktober, og den første trailer er netop blevet offentliggjort. Den indvarsler endnu en effektiv, mørk thriller med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares, hvis kemi som politimakkerne Carl Mørck og Assad var én af ‘Kvinden i burets’ store forcer.

I den nye film hvirvles de to ind i opklaringen af et gammelt mord på et tvillingepar i et sommerhus.

Som den første film i serien er ‘Fasandræberne’ instrueret af Mikkel Nørgaard på manuskript af Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg. I birollerne ses både etablerede navne som Pilou Asbæk, Søren Pilmark og David Dencik og unge talenter som Johanne Louise Schmidt og Danica Curcic.

Læs også: Se traileren til DR-satsningen ‘1864’ 

Læs også: Se traileren til ‘St. Vincent’, som kan gøre Bill Murray til Oscar-kandidat

Læs også: Arcel skal instruerer ‘Flaskepost for P’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af