Premiere: Se den første danske trailer til Finchers nye thriller med Ben Affleck

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Der er altid umanerligt høje forventninger til en film af David Fincher – selvforskyldt, når man har film som ‘Seven’, ‘Fight Club’ og ‘The Social Network’ på cv’et.

Amerikanerens nye film, ‘Kvinden der forsvandt’ (‘Gone Girl’), minder dog i sin mørke, stemningsfyldte forbryderjagt måske mest af alt om hans undervurderede mordgåde, ‘Zodiac’, om end den danske trailer, som du kan se for første gang ovenfor, varsler en mere målrettet, suspensefyldt thriller.

I hovedrollen ses Ben Affleck som manden, hvis kone forsvinder, og som hurtigt står som den hovedmistænkte. Affleck er et lidt kontroversielt, men umiddelbart ligner det, at han holder sig til noget af samme underspil, som gjorde, at han fungerede i hovedrollen i sin egen Oscar-vinder, ‘Argo’. Hvis ‘Kvinden der forsvandt’ skal blive det knugende, tvetydige portræt af en mand under pres, som traileren lever op til, skal Affleck finde sit A-game frem.

Rundt om ham byder Fincher på et overraskende cast. Neil Patrick Harris og Tyler Perry kan få et gennembrud som seriøs skuespiller, og Kim Dickens ser endelig ud til at få en stor chance på filmlærredet efter glimrende præstationer i tv-serierne ‘Treme’ og ‘Deadwood’.

‘Kvinden der forsvandt’ får dansk premiere 23. oktober.

Læs også: Fincher caster Rooney Mara til kommende spionthriller

 

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af