Trailer: Nikolaj Coster-Waldau i en ‘En chance til’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Instruktør: Susanne Bier. Medvirkende: Nikolaj Coster-Waldau, Ulrich Thomsen, Nikolaj Lie Kaas, Lykke May Andersen, Maria Bonnevie, Kirsten Lehfeldt, Bodil Jørgensen.

Tre trailer-tanker:

1. Efter den absolut fornøjelige, men letbenede ’Den skaldede frisør’ er det dejligt at se Susanne Bier bevæge sig tilbage mod de mørke, menneskelige dramaer, som instruktøren formår at orkestrere så publikums hjerter bløder i takt med karakterernes. Og ditto skønt at byde Nikolaj Coster-Waldau et varmt velkommen hjem til dansk film efter skuespillerens udenlandske succes i en vis mindre, obskur serie kaldet ’Game of Thrones’.

2. Modellen Lykke May Andersen får sin debut som skuespillerinde i ’En chance til’, og at dømme efter hendes præstation i trailerens scener, kan vi glæde os til at bevidne et nyt talent i dansk film folde sig ud.

3. Nikolaj Coster-Waldau er ’good cop’. Ulrich Thomsen er ’bad cop’. Nikolaj Lie Kaas er junkien, Lykke May Andersen hans kæreste, og skønne Maria Bonnevie den smukke politihustru, hvis mand pludselig kommer anstigende med en stjålen baby. Skal der siges mere?

‘En chance til’ får premiere den 15. januar 2015.

Læs også: Daniel Radcliffe smider sit Harry Potter-image i trailer til gyseren ‘Horns’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af