Trailer: Se en djævelsk Daniel Radcliffe i gyseren ‘Horns’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Instruktør: Alexandre Aja. Medvirkende: Daniel Radcliffe, Juno Temple, David Morse, Heather Graham.

Tre trailer-tanker:

1. Daniel Radcliffe vil muligvis altid være Harry Potter for en hel generation af biografgængere, men den unge frygtløse skuespiller gør så sandelig hvad han kan for at slå sig i sit pæne images tøjer. Således er Radcliffe siden han lagde Harry på hylden ikke gået af vejen for hverken nøgenscener eller rå vold, og i ’Horns’ får han formentlig lov til at lege med begge endnu engang. Filmen fortæller en barsk historie med overnaturlige undertoner, om en fyr som beskyldes for at have slået sin kæreste ihjel. Og som dagen efter vågner op med et par besynderligt djævlelignende horn i panden!

2. Instruktøren Alexandre Aja har før “skænket” verden film som ’Piranha 3D’ og ’The hills have eyes’, hvilket ikke umiddelbart tegner alt for godt for ’Horns’ dybere kvaliteter, men til gengæld glimrende for de mere visuelt sultne horrorfans. Aja har dog ligeledes været manuskriptkonsulent på dramaet ’Et hus i Marokko’ (der fik dansk premiere tidligere i denne måned), hvilket tyder på at instruktøren trods alt også har ganske godt fat i både personudvikling og realistisk historiefortælling.

3. Summa summarum: ’Horns’ kan ende med at stikke i alle tænkelige retninger! Uanset hvad, ser filmen herligt absurd og mørk ud – et perfekt bud på en isnende efterårsgyser med et stærkt birolle-cast bestående af David Morse, Juno Temple og Heather Graham.

’Horns’ får premiere i USA til oktober, men vil formentlig udkomme direkte på DVD i Danmark senere på året.

Læs også: Svingende James Brown-film på vej – se traileren her

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af