Video: Jimmy Fallon og Jon Hamm spytter mad på hinanden i veloplagt 80’er-spoof

Vidste du, at manden bag Don Draper, Jon Hamm, og talkshow-vært Jimmy Fallon har en fælles fortid som skuespillere i 80’er-serien ‘Palisades Pet Park Patrol’?

Nej, vel, og det er der da også en grund til, for trods den autentiske kvalitet er der nok grund til at betvivle ægtheden af ovenstående klip, som Fallon og Hamm med stolthed viste frem på Fallons ‘Tonight Show’ forleden.

Her spiller makkerparret park rangers i en herlig spoof på et kitschet 80’er-show, og de nyder tydeligvis at spytte alverdens mad- og drikkerester i hovedet på hinanden udløst af deres fælles forkærlighed for spruttende p’er. Har man et plathumoristisk gen, er det svært at stå for. Og så er det sjovt at se, at Jimmy Fallon har langt sværere ved at holde masken end Jon Hamm, der dog også knækker til sidst.

Helt amok går det i anden del af klippet, som du kan se nedenfor.

Læs også: Den ultimative guide til late night – Jimmy Fallon

Læs også: Se Emma Stone kvase Jimmy Fallon i lip sync battle

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af