’Bad Boys III’ er på vej

’Bad Boys III’ er på vej

Rygterne har svirret længe, men nu skulle der være noget om snakken. Martin Lawrence, den ene halvdel af de slemme drenge, har i hvert fald været ude og sige, at ’Bad Boys III’ er på trapperne, skriver Slash Film.

Ordene faldt i Conan O’Briens talkshow i går aftes, hvor han citerede filmens producer Jerry Bruckheimer, der havde fortalt ham, at manuskriptet var ved at være færdigt. En treer må nødvendigvis også inkludere Will Smith, hvis karriere dog har været i noget højere luftlag end Lawrences de seneste år, hvorfor det samtidig bliver et spørgsmål om tid i kalenderen, for slet ikke at snakke om penge.

Smith vil formentlig forlange en noget større lønseddel, end han gjorde i etteren fra 1995 og toeren fra 2003. Det samme kan siges om filmenes instruktør Michael Bay, der er blevet Hollywoods førende legetøjsinstruktør, men nok alligevel ikke tager til takke med matadorpenge.

Hvorvidt Bay overhovedet vil fuldføre sin eksplosive ’Before Shootout’-trilogi selv, står derfor stadig hen i det uvisse.

Læs også: Anmeldelse af ’Transformers: Age of Extinction’

Læs også: Will og Jaden Smith er årets dårligste skuespillere

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af