Derfor valgte David Fincher Ben Affleck til sin nye film

Derfor valgte David Fincher Ben Affleck til sin nye film

Ben Affleck har prøvet at være en jaget mand. Det har aldrig været for noget usædeligt, men i Bennifer-dagene, da han dannede par med Jennifer Lopez, var han jaget vildt af paparazzierne.

Dette lister David Fincher som en af grundene til, at Affleck blev valgt til rollen som Nick Dunne – en tilsyneladende normal mand, hvis kone forsvinder – i hans kommende film, ’Gone Girl’. Fincher fortæller Entertainment Weekly, at Afflecks indsigt i, hvad det vil sige at blive jaget og misforstået af medierne, havde stor betydning for castingen.

Læs også: Se den første danske trailer til Finchers nye thriller med Ben Affleck

Nick Dunne bliver nemlig udsat for en regulær mediestorm, da hans gravide kone forsvinder, og han ikke fremstår som en mand med rent mel i posen. Selv siger Affleck, at hans tidligere oplevelser gjorde det nemt, at forberede sig til rollen. Han udtaler, at han »vidste, hvordan det var at få rollen i en sæbeopera, med ingen mulighed for kontrol over situationen«.

Affleck kan lige så godt vænne sig til at komme ekstra i spotlyset, efter han takkede ja til den kommende ’Batman v Superman: Dawn of Justice’. Her trækker han i den ikoniske flagermusdragt og agerer Batfleck, hvilket nok ikke mindsker interessen for ham som person.

Læs også: Tre trailer-tanker om ’Gone Girl’

Læs også: Oscar 2015: Et tidligt bud på de stærkeste kandidater

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af