Ed Harris slutter sig til stjernespækket HBO-serie

Ed Harris slutter sig til stjernespækket HBO-serie

Kan du huske Ed Harris som gangsterskurk i ’A History of Violence’? Fy for fanden, han var ond!

Han var heller ikke videre sympatisk som kunstnerisk dukkefører i ’The Truman Show’, og disse ondsindede kvaliteter kan vi forvente at se meget mere til fra Harris’ side i den kommende HBO-serie ’Westworld’.

Det lyder nemlig, som om den fire gange Oscar-nominerede skuespiller vil gå Billy Bob Thornton og hans Lorne Malvo (’Fargo’) i bedene med en dybt ondsindet karakter, der går under navnet The Man in Black. Seriens andre medvirkende tæller blandt andre Anthony Hopkins og Evan Rachel Wood, mens kongen af sci-fi, J.J. Abrams, skal producere.

’Westworld’ bygger på en film af Michael Crichton fra 1973, på dansk ’Vestens vilde robotter’, og ligger sig dermed også i slipstrømmen af film, der adapteres til tv. Hvor meget serien vil referere til filmen, står dog på nuværende tidspunkt ikke klart.

Bag serien står en række mere eller mindre kendte forfattere, blandt andet Christopher Nolans bror, Jonathan Nolan. Han har tidligere været med til at føre pennen på snart sagt alle brorens film samt den ligeledes Abrams-producerede ’Person of Interest’.

Læs også: Darren Aronofsky laver sci-fi-serie til HBO

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af