Går Jon Stewart efter Oscar med sin debutfilm?

Går Jon Stewart efter Oscar med sin debutfilm?

Jon Stewart tog et halvt års orlov fra The Daily Show for at lave sin første film, ‘Rosewater’. Og det er ikke en hvilken som helst debutfilm.

Filmen bygger på en virkelig historie og har Gael García Bernal i hovedrollen som den iransk-canadiske journalist Maziar Bahari, der blev fængslet 118 dage i Iran efter urolighederne omkring valget i 2009. Filmen følger hans tid i fængslet, hvor han blev afhørt og afpresset under kummerlige forhold. Danske Kim Bodnia har rollen som forhørslederen Rosewater.

Filmen har nu fået sin amerikanske premieredato, og det bliver 7. november, hvilket antyder, at den anses for en potentiel Oscar-kandidat. I hvert fald er det et godt tidspunkt at køre sig i stilling til årets pris-dyst, og med en stærk samfundspolitisk historie og Jon Stewarts navn er ‘Rosewater’ en kandidat, man ikke skal undervurdere.

Om filmen får dansk premiere, er endnu uvist.

Læs også: Jon Stewart går i kødet på den ukristelige ‘Noa’ 

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af