Læs Scorseses bevægende forsvar for celluloidfilm

Læs Scorseses bevægende forsvar for celluloidfilm

Det har i mange år syntes uundgåeligt: Celluloidfilmen er ved at uddø. Da Kodak meddelte, at de overvejede at stoppe produktionen af god gammeldags film, blev der skabt et Avengers-lignende team af superinstruktører – blandt andre Christopher Nolan, Quentin Tarantino og Paul Thomas Anderson – der fik overtalt de store Hollywoodstudier til at redde Kodak.

I lyset af den positive nyhed er Martin Scorsese kommet med en bevægende udtalelse.

»Unge mennesker, der har lyst til at lave film, skal have adgang til det udstyr og materiale, som har grundlagt denne kunstform. Er der nogen, der ville bede unge kunstnere om at smide deres maling og lærred væk, fordi iPads er lettere at bære?«.

Det er ingen hemmelighed, at størstedelen af de filmproduktioner, der laves i dag, optages på digitale kameraer. Det er lettere at bære, hurtigere at sætte op, nemmere at optage med, og – vigtigst i det forretningsstyrede Hollywood – det er billigere.

Hvad får så de store instruktører til at kæmpe kompromisløst  for billedernes vinyl, celluloidfilm?

»Alt, hvad vi gør med HD, er et forsøg på at genskabe udseendet fra film. Selv i dag har film en rigere visuel palet end HD«, skriver Martin Scorsese.

Læs hele instruktørlegendens brev her.

Læs også: DiCaprio klar til at spille præsident for Scorsese

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af