Louis C.K. og Zach Galifianakis står bag ny klovneserie

Louis C.K. og Zach Galifianakis står bag ny klovneserie

Den triste klovn er en komisk kliché på niveau med ’yo mamma so fat’ og knock-knock-jokes, men når to af verdens sjoveste mænd sammen besøger klichéland, vil man gerne se med.

Det får vi mulighed for engang i 2016, for Louis C.K. og Zach Galifianakis’ fællesprojekt er blevet bestilt i ti afsnit af kanalen FX, skriver Deadline.com. Serien hedder ’Baskets’ og handler om en californisk mand, der forfølger drømmen om at blive professionel klovn.

Galifianakis spiller titelkarakteren Chip Baskets, der efter et forfejlet ophold på klovneskolen i Paris finder arbejde i det lokale rodeo. Herfra må han kæmpe sig op gennem rækkerne for at blive en respekteret klovn.

Galifianakis har skabt serien med Louis C.K. og showrunner Jonathan Krisel, der blandt andet har arbejdet på ’Portlandia’. De tre har sammen skrevet seriens pilotafsnit, som Krisel skal instruere.

Med som producere er også Louis C.K.’s faste samarbejdspartnere Blair Breard og Dave Becky, så holdet er i hvert fald på plads.

Læs også: Casper Christensen arbejder på amerikansk tv-serie

Læs også: Trailer: Se Owen Wilson og Zach Galifianakis i ‘Mad Men’-bagmands første film

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af